Kulturminister bliver kandidat til Europa-Parlament valget

Onsdag 12. september 2018 kl. 21:01

Liberal Alliance skal i denne måned vælge kandidater til næste forårs valg til Europa-Parlamentet. I dag har partiets hovedbestyrelse meddelt, at kulturminister Mette Bock (61 år) foreslås som spidskandidat. Hun har samtidig oplyst, at det ikke ændrer ved hendes hverv som minister.

Derimod vil Mette Bock ikke genopstille til Folketinget, hvis medlemmerne vælger hende som spidskandidat.


© Copyright 2018 guldborgsundavis.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.