Motorcyklist dræbt i voldsom kollision med betonpille

Tirsdag 10. juli 2018 kl. 14:21

En 52-årig mand på motorcykel blev i går eftermiddag dræbt, da han blev kastet af sit køretøj og med voldsom kraft ramte en betonpille på Holbækmotorvejen ved Roskilde. Motorcyklen fortsatte uden fører næsten 100 m, inden den blev stoppet i kollision med en langsomt forankørende bil.

De første meldinger efter ulykken lød, at motorcyklisten var livfarligt kvæstet. Han havde øjensynligt overset, at trafikken foran kørte langsomt, og i forsøg på at undgå kollision med en bil blev han kastet af motorcyklen.


© Copyright 2018 guldborgsundavis.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.