44-årig kvinde slynget ud af bil og dræbt nær Nykøbing F

Tirsdag 10. april 2018 kl. 11:20

En 44-årig kvinde fra Stubbekøbing blev sidst på eftermiddagen i går dræbt i en voldsom ulykke på en lokal vej i naturområdet ved Tingsted nær Nykøbing F. Hun var passager i en bil, der kørte ud i rabatten og endte på en mark. Undervejs på denne hårdhændede tur blev kvinden slynget ud af bilen.

Bag rattet sad en 22-årig mand, som var spirituspåvirket og i dag fremstilles i grundlovforhør sigtet for at være skyld i kvindens død. Han og en anden jævnaldrende mand, der ligesom kvinden var passager, slap fra ulykken med ubetydelige fysiske kvæstelser.


© Copyright 2018 guldborgsundavis.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.