Hundredtusinder på gaden i splittet, men fascistisk domineret Polen

Søndag 12. november 2017 kl. 16:27

Hundredtusinder på gaden i splittet, men fascistisk domineret Polen
Der er ikke meget opmærksomhed omkring, hvad der foregår i det splittede, men nationalistisk og fascistisk dominerede Polen. Men OBS! i denne weekend har hundredtusinder været på gaden i hovedstaden Warszawa (i går var det dagen for landets uafhængighed). Deltagerne bar flag og armbind (billedet), der i uhyggelig grad gav associationer til, hvad vi tidligere har oplevet i Europa. Først var det nabolandet Tyskland, nu nabolandet Polen. Hvor deltagernes slogan var et stort nationalt og katolsk Polen. Demo i gaderne imod nationalisme og facisme fyldte ikke meget. Anslået samlede 5.000 sig i "kamp mod overmagten".

Polen er præget af modvilje over for USA, EU, Islam og alle dem, der støtter den udefra kommende kultur. Ikke mindst det europæiske fællesskab kan vente ny modstand fra Polen, der efterhånden kun udgør en af adskillige flanker i opgør med EU-bureaukratiet og dets forsøg på at dominere deltager landene.


© Copyright 2017 guldborgsundavis.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.