23 dræbt og flere hundrede kvæstet i vin-område

Torsdag 12. oktober 2017 kl. 09:52

Det har brændt med tiltagende styrke siden ugens start i vin-området i det nordlige Californien, og meldingerne bliver stadig mere tragiske. 23 er nu dræbt og flere hundrede kvæstet af flammerne, som brutalt har lagt 3.500 huse og andre bygninger i aske. Den kæmpemæssige naturbrand er fortsat ude af kontrol.

Titusindvis af indbyggere er flygtet fra deres hjem og vinmarker. Alle vender de tilbage til et frygteligt skue og en kamp for fremtiden. De fleste må starte på en frisk helt fra bunden.


© Copyright 2017 guldborgsundavis.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.