Endnu et land med kæmpe demokratiske problemer

Lørdag 12. august 2017 kl. 20:32

De skændes, så det brager. De slås i gaderne, og bliver dræbt. Østafrikanske Kenya er det næste land med kæmpe demokratiske problemer, efter at præsident Uhuru Kenyatta har erklæret sig som vinder af valget. Denne gang med 54,3% af stemmerne, for 4 år siden var det 50,51% - mærkeligt nok lige på den rigtige side af flertallet hver gang.

Oppositionens leder Raila Odinga anerkendte ikke resultatet i 2013, og nu "skammer" han sig igen. Imens holder præsidenten sit folk i stiv arm.

Mindst 24 er blevet skudt af politiet, melder de humanitære organisationer, mens oppositionen siger, det er 100. Uanset antallet er de skudt, fordi de protesterer. Et noget specielt "demokrati" må man konstatere.


© Copyright 2017 guldborgsundavis.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.